Probiotika mod IBS: Hvad siger forskningen?

Irritabel tyktarm, også kaldet IBS, giver mavesmerter og ændret afføring, ofte sammen med luft og oppustethed. Mange med IBS prøver probiotika, og det er let at forstå: Tarmbakterierne bliver tit nævnt som en mulig forklaring.

Men hjælper det? Svaret afhænger af, hvem du spørger. Her er, hvad forsøgene viser, og hvorfor eksperterne ikke er enige.

Mange forsøg, men få sikre svar

En stor gennemgang fra 2023 samlede 82 forsøg med 10.332 voksne med IBS. Kun 24 af forsøgene havde lav risiko for fejl på alle punkter [1].

Resultatet var blandet:

For bakterier af slægten Escherichia var der moderat sikkerhed for, at de lindrede de samlede symptomer.
For Lactobacillus-stammer, blandt dem L. plantarum 299v, var sikkerheden lav.
For kombinationsprodukter med flere stammer var sikkerheden meget lav. Det gjaldt også for oppustethed.
Bivirkninger var ikke hyppigere med probiotika end med placebo (55 forsøg, over 7.000 patienter).

Forfatternes egen konklusion: Nogle kombinationer eller stammer kan måske hjælpe, men sikkerheden i dokumentationen var lav til meget lav i næsten alle analyserne [1].

Et grundlæggende problem er, at næsten alle forsøg tester noget forskelligt. Den amerikanske gastroenterologforening gennemgik 55 forsøg og fandt 44 forskellige stammer eller kombinationer. For de fleste probiotika hviler hele dokumentationen altså på ét enkelt forsøg [2].

Fire selskaber, fire forskellige råd

Når lægefaglige selskaber laver retningslinjer, læser de de samme forsøg. Alligevel er de nået frem til vidt forskellige råd:

Selskab	Råd om probiotika ved IBS
Britisk (BSG 2021)	Probiotika som gruppe kan hjælpe på de samlede symptomer og mavesmerter, men ingen bestemt stamme kan anbefales. Det er rimeligt at prøve i op til 12 uger og stoppe, hvis det ikke hjælper. Svag anbefaling, meget lav kvalitet [3].
Canadisk (CAG 2019)	Foreslår at tilbyde probiotika. Der er ikke dokumentation nok for nogen bestemt art, så prøv i en begrænset periode, fx en måned. Betinget anbefaling, lav kvalitet [4].
Amerikansk (ACG 2021)	Foreslår ikke at bruge probiotika mod de samlede IBS-symptomer. Betinget anbefaling, meget lav kvalitet [5].
Amerikansk (AGA 2020)	Anbefaler kun probiotika ved IBS som del af et forskningsforsøg. Ingen anbefaling, fordi viden mangler [6].

Hvorfor er de uenige? Fordi dokumentationen er svag, og fordi den peger i flere retninger. Puljer man alle forsøg, ser probiotika ud til at hjælpe lidt. Kigger man på den enkelte stamme, er der sjældent mere end ét eller to forsøg. Om man så siger "prøv det" eller "lad være", afhænger formentlig af, hvor meget vægt man lægger på pris, sikkerhed og patientens eget ønske.

Læg mærke til, at ingen af de fire anbefaler en bestemt stamme eller et bestemt produkt.

Det har bedre dokumentation

De samme retningslinjer peger på andre behandlinger med bedre dokumentation end probiotika:

Opløselige fibre, fx psyllium (loppefrøskaller), har en stærk anbefaling i den britiske retningslinje, baseret på dokumentation af moderat kvalitet. Start med en lav dosis på 3 til 4 gram om dagen og øg langsomt for at undgå oppustethed. Uopløselige fibre som hvedeklid bør derimod undgås, fordi de kan forværre symptomerne [3].
En lav-FODMAP-kost kan hjælpe som næste skridt, men bør tilrettelægges af en diætist, og fødevarerne skal genindføres efter, hvad du tåler [3].

Læs mere i artiklerne om præbiotika og fibertyper og om oppustet mave.

Hvis du vil prøve probiotika

Ifølge den britiske og den canadiske retningslinje er det rimeligt at prøve, hvis du selv ønsker det [3][4]. Gør det på en måde, hvor du faktisk kan se, om det virker:

Vælg en stamme, der er testet i IBS-forsøg, frem for et produkt med mange stammer og store tal på etiketten. Læs om, hvad tallene betyder, i artiklen om CFU og bakteriestammer.
Sæt en tidsgrænse. Den britiske retningslinje siger op til 12 uger, den canadiske fx en måned [3][4].
Hold øje med dine symptomer før og under, så du ikke kun går efter en fornemmelse.
Stop, hvis det ikke hjælper. Der er ingen grund til at blive ved med at betale for noget, der ikke virker for dig.

Er du alvorligt syg eller har nedsat immunforsvar, så læs først artiklen om, hvem der ikke skal tage probiotika.

Først en diagnose

IBS skal stilles af en læge. Den britiske retningslinje anbefaler blandt andet blodprøver og en test for cøliaki, når man første gang går til lægen med symptomerne [3]. Andre sygdomme kan give de samme symptomer.

Har du blod i afføringen, ufrivilligt vægttab eller andre alarmtegn, så gå til lægen, før du prøver dig frem. Se listen over alarmtegn i artiklen om oppustet mave.

Bundlinjen

Over 80 forsøg har testet probiotika mod IBS, men sikkerheden i dokumentationen er lav til meget lav for næsten alle produkter.
De fleste stammer er kun testet i ét forsøg.
De britiske og canadiske lægeselskaber siger, at det er rimeligt at prøve i en begrænset periode. De to amerikanske siger nej eller kun i forsøg.
Ingen af dem anbefaler en bestemt stamme.
Opløselige fibre som psyllium har bedre dokumentation og står stærkere i retningslinjerne.

Kilder

Goodoory VC m.fl. Efficacy of Probiotics in Irritable Bowel Syndrome: Systematic Review and Meta-analysis. Gastroenterology. 2023. PMID 37541528
Preidis GA m.fl. AGA Technical Review on the Role of Probiotics in the Management of Gastrointestinal Disorders. Gastroenterology. 2020. PMID 32531292
Vasant DH m.fl. British Society of Gastroenterology guidelines on the management of irritable bowel syndrome. Gut. 2021. PMID 33903147
Moayyedi P m.fl. Canadian Association of Gastroenterology Clinical Practice Guideline for the Management of Irritable Bowel Syndrome (IBS). J Can Assoc Gastroenterol. 2019. PMID 31294724
Lacy BE m.fl. ACG Clinical Guideline: Management of Irritable Bowel Syndrome. Am J Gastroenterol. 2021. PMID 33315591
Su GL m.fl. AGA Clinical Practice Guidelines on the Role of Probiotics in the Management of Gastrointestinal Disorders. Gastroenterology. 2020. PMID 32531291

Artiklen er generel information og ikke medicinsk rådgivning.