ProbiotikaguidenTarmflora & Opskrifter
Akvareltegning af et stort, rundt ur, der står på et bord. Små, runde bakterier sidder på urets kant og på viserne, og ved urets fod står en skål grød og et glas vand.

Hvornår og hvor længe skal man tage mælkesyrebakterier?

Af Udgivet 7 min. læsetid

Skal mælkesyrebakterier tages om morgenen eller om aftenen? Før, med eller efter mad? Og hvor længe skal man blive ved? Søger du på det, får du modstridende svar, og de fleste henviser ikke til nogen forskning.

Her er, hvad forskningen viser, og hvor den ikke har noget svar.

Kort svar

  • Tidspunkt: Vi har ikke fundet et eneste forsøg med mennesker, der har testet, om morgen, aften, før eller efter mad gør en forskel. I laboratoriemodeller af mavesækken overlever flere bakterier, når de tages med eller lige før et måltid.
  • Varighed: I forsøgene ved IBS tog deltagerne produktet i 4 til 8 uger. Den danske IBS-retningslinje siger: Prøv i 4 til 8 uger, og hold så pause eller stop.
  • Når du stopper: Bakterierne slår sig ikke ned i tarmen. De fleste er væk fra afføringen inden for en uge eller to.
  • Opbevaring: Varme og fugt slår bakterierne ihjel. Følg pakken, og opbevar dem køligt og tørt.

Hvornår på dagen skal man tage mælkesyrebakterier?

Det ved man ikke. Vi har ikke fundet nogen forsøg med mennesker, der har sammenlignet morgen med aften, eller før, med og efter mad, når det gælder maven. Det, der findes, er forsøg i laboratoriet, hvor man efterligner mavesækken og tolvfingertarmen.

Det mest praktiske råd er derfor at følge anvisningen på pakken og tage dem på samme tidspunkt hver dag, så du husker det. Flere forsøg har gjort netop det. I et svensk forsøg om forkølelse blev deltagerne fx bedt om helst at tage pulveret til morgenmaden [5].

Før, med eller efter mad?

Studiet, som de fleste råd bygger på, er fra 2011. I en model af mavesæk og tolvfingertarm overlevede bakterierne i et kapselprodukt bedst, når det blev givet sammen med et måltid eller 30 minutter før. Givet 30 minutter efter måltidet overlevede de ikke i særlig stort antal. Et måltid med lidt fedt, havregrød med mælk, beskyttede bedst, mens vand og æblejuice var dårligst [1]. Studiet blev lavet af det firma, der fremstiller produktet.

To nyere modeller peger samme vej, når det gælder mad:

  • Med otte produkter mistede bakterierne færrest med grød og flest med juice [2].
  • I en model med Lacticaseibacillus rhamnosus GG klarede bakterierne sig bedre både med og efter et måltid end på tom mave [3]. Om "efter mad" er dårligt, er altså uklart.

Er kapslen syrefast (en såkaldt enterokapsel), betyder mavesækken mindre. Det er også kun vist i laboratoriet [4]. Og gærsvampen Saccharomyces boulardii blev slet ikke påvirket af måltidet i den første model [1].

Alt dette handler om, hvor mange bakterier der kommer levende igennem i en model. Det siger ikke, om de virker bedre i en rigtig mave.

Hvor hurtigt virker mælkesyrebakterier?

Det afhænger af, hvad de bruges til:

  • IBS: De fleste forsøg varede 4 til 8 uger, og effekten blev målt ved slutningen. Forsøg på 8 uger eller mere viste ikke en større effekt end de kortere [6]. Læs mere i artiklen om mælkesyrebakterier og IBS.
  • Antibiotika: Beskyttelsen mod diarré ses under kuren. Den var størst, når bakterierne blev startet inden for de første to dage af kuren [7][8]. Se artiklen om mælkesyrebakterier efter antibiotika.
  • Kolik: I det første positive forsøg med L. reuteri DSM 17938 havde flere børn end i placebogruppen allerede efter en uge halveret deres grådtid (20 mod 8). Forsøgene varede 3 til 4 uger [9]. Se artiklen om mælkesyrebakterier til baby.

Hvor længe skal man tage mælkesyrebakterier?

Den danske IBS-retningslinje fra 2026 skriver i sin vejledning til patienter: "Hvis du forsøger at anvende probiotika, så afprøv det i 4-8 uger og hold dernæst pause eller stop igen. Hvis det er virksomt, er der formodentlig behov for at fortsætte behandlingen for at opnå vedvarende effekt" [10].

Den britiske retningslinje siger op til 12 uger, den canadiske fx en måned. Fælles for dem er, at man sætter en tidsgrænse og stopper, hvis det ikke hjælper.

Ved antibiotika blev bakterierne i forsøgene givet under kuren og nogle gange op til fire uger efter. Det er ikke vist, at det hjælper mere at fortsætte efter kuren [8]. For patienter med høj risiko for tarminfektionen C. difficile nævner Lægehåndbogen gærsvampen S. boulardii under og to uger efter kuren [11]. Det er en beslutning for lægen.

Hvad sker der, når man stopper?

Bakterierne slår sig ikke ned i tarmen. Da forskere gav raske mennesker L. rhamnosus GG, kunne den findes i afføringen hos 87 % fire dage efter, at de stoppede, men kun hos 33 % efter syv dage [12]. Nogle få beholder en stamme i måneder. I ét forsøg gjaldt det 30 % [13], men det er undtagelsen.

Det er også det, sundhed.dk skriver: "De probiotiske bakterier koloniserer heller ikke tarmen varigt" [14]. Derfor skriver den danske retningslinje, at en effekt formentlig kræver, at man bliver ved.

Kan man tage mælkesyrebakterier hver dag i lang tid?

For raske med et normalt immunforsvar regnes kortvarig brug for sikker [15]. Men hvad der sker efter mange års daglig brug, er dårligt undersøgt. En stor amerikansk gennemgang konkluderede, at langtidseffekterne er "largely unknown" [15], og et internationalt ekspertpanel skrev i 2023, at forsøgene sjældent følger sikkerheden over lang tid [16].

Der er heller ikke god dokumentation for, at raske mennesker får en ekstra gevinst af at tage probiotika hver dag i årevis [17]. Hører du til en risikogruppe, så læs artiklen om bivirkninger ved mælkesyrebakterier.

Skal mælkesyrebakterier opbevares i køleskab?

Følg pakken. Varme og fugt slår bakterierne ihjel.

I et tjekkisk studie fra 2026 blev ti kosttilskud opbevaret i et år ved stuetemperatur, i køleskab og i fryser. Ved stuetemperatur var der hos halvdelen ikke længere målbare levende bakterier efter 6 til 12 måneder. Ved udløbsdatoen levede 6 af de 10 stadig op til pakken, når de havde stået i køleskab, men kun 3 af 10 ved stuetemperatur [18]. To af produkterne holdt sig fint ved alle temperaturer, så nogle kan sagtens stå i skabet.

I Danmark skal antallet af bakterier på et kosttilskud være retvisende i hele holdbarhedsperioden, ikke kun den dag, det blev lavet [19]. Læs mere om, hvad tallene betyder, i artiklen om CFU og stammer.

Hvor lang tid skal der gå mellem antibiotika og mælkesyrebakterier?

Lægehåndbogen skriver om naturlægemidlet Idoform, at det skal tages 3 timer før eller efter antibiotika [20]. Andre produkter kan have andre anvisninger. Læs mere i artiklen om mælkesyrebakterier efter antibiotika.

Min erfaring

Jeg tager selv probiotika som det første om morgenen, og derefter laver jeg yoga og udstrækning. Jeg har taget det i omkring et år og holder en pause hver anden måned. Pulveret står i køkkenskabet, væk fra fugt og varme.

Vil du følge det, forskningen peger på, så tag dem i stedet sammen med et måltid eller lige før, fx til morgenmaden, og gerne et måltid med lidt fedt som grød med mælk. Det er dér, flest bakterier kom igennem mavesækken i laboratoriemodellerne ovenfor. Det gør jeg ikke selv i dag. Morgenrutinen med yoga og udstrækning er blevet en fast del af min dag, og den oplever jeg selv hjælper på min oppustethed. Læs mere om mit forløb.

Det her er én persons oplevelse. Personlige erfaringer er ikke dokumentation for, at noget virker. Det, forsøgene viser, står ovenfor.

Bundlinjen

  • Ingen forsøg med mennesker har testet, om det betyder noget, hvornår på dagen man tager mælkesyrebakterier.
  • I laboratoriemodeller overlever flere bakterier med eller lige før et måltid end med vand eller juice.
  • Den danske IBS-retningslinje siger: Prøv i 4 til 8 uger, og hold så pause eller stop.
  • Bakterierne forsvinder fra tarmen inden for dage til uger, når man stopper.
  • Varme og fugt slår bakterierne ihjel, så opbevar dem som anvist på pakken.

Kilder

  1. Tompkins TA m.fl. The impact of meals on a probiotic during transit through a model of the human upper gastrointestinal tract. Benef Microbes. 2011. PMID 22146689
  2. Treven P m.fl. The Effect of Food Matrix Taken with Probiotics on the Survival of Commercial Probiotics in Simulation of Gastrointestinal Digestion. Foods. 2024. PMID 39410170
  3. Wang J m.fl. Effect of Food Matrix and Administration Timing on the Survival of Lacticaseibacillus rhamnosus GG During In Vitro Gastrointestinal Digestion. Foods. 2025. PMID 40941193
  4. Marzorati M m.fl. Comparison of protection and release behavior of different capsule polymer combinations based on L. acidophilus survivability and function and caffeine release. Int J Pharm. 2021. PMID 34384885
  5. Ahrén IL m.fl. Fewer Community-Acquired Colds with Daily Consumption of Lactiplantibacillus plantarum HEAL9 and Lacticaseibacillus paracasei 8700:2. A Randomized, Placebo-Controlled Clinical Trial. J Nutr. 2021. PMID 33296464
  6. Li B m.fl. Efficacy and Safety of Probiotics in Irritable Bowel Syndrome: A Systematic Review and Meta-Analysis. Front Pharmacol. 2020. PMID 32317962
  7. Shen NT m.fl. Timely Use of Probiotics in Hospitalized Adults Prevents Clostridium difficile Infection: A Systematic Review With Meta-Regression Analysis. Gastroenterology. 2017. PMID 28192108
  8. Liao W m.fl. Probiotics for the Prevention of Antibiotic-associated Diarrhea in Adults: A Meta-Analysis of Randomized Placebo-Controlled Trials. J Clin Gastroenterol. 2021. PMID 33234881
  9. Savino F m.fl. Lactobacillus reuteri DSM 17938 in infantile colic: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Pediatrics. 2010. PMID 20713478
  10. Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi. Colon irritabile: Diagnostik og behandling. National guideline. 2026. dsgh.dk
  11. Sundhed.dk. Antibiotika-associeret diarré. Lægehåndbogen. Opdateret 2024. sundhed.dk
  12. Goldin BR m.fl. Survival of Lactobacillus species (strain GG) in human gastrointestinal tract. Dig Dis Sci. 1992. PMID 1728516
  13. Maldonado-Gómez MX m.fl. Stable Engraftment of Bifidobacterium longum AH1206 in the Human Gut Depends on Individualized Features of the Resident Microbiome. Cell Host Microbe. 2016. PMID 27693307
  14. Sundhed.dk. Probiotika. Patienthåndbogen. Opdateret 2024. sundhed.dk
  15. Hempel S m.fl. Safety of probiotics used to reduce risk and prevent or treat disease. Evid Rep Technol Assess (Full Rep). 2011. PMID 23126627
  16. Merenstein D m.fl. Emerging issues in probiotic safety: 2023 perspectives. Gut Microbes. 2023. PMID 36919522
  17. Merenstein DJ m.fl. Is There Evidence to Support Probiotic Use for Healthy People? Adv Nutr. 2024. PMID 38977065
  18. Brousilova T m.fl. Storage temperature as a determinant of probiotic long-term stability in commercial dietary supplements. Front Nutr. 2026. PMID 42824401
  19. Fødevarestyrelsen. Vejledning om kosttilskud. VEJ nr. 9488 af 28/06/2024, afsnit 6.2.2.2. retsinformation.dk
  20. Sundhed.dk. Mælkesyrebakterier til tarmen (Idoform). Lægehåndbogen, DLI medicin. sundhed.dk

Artiklen er generel information og ikke medicinsk rådgivning.