ProbiotikaguidenTarmflora & Opskrifter
Akvareltegning af en grøn og rustrød kapsel, der triller gennem et snoet bed formet som en tarm. Bag den er bedet bart, og længere fremme gror nye spirer, mens små bakterier vander dem.

Antibiotika og tarmflora: Kan probiotika hjælpe?

Af Udgivet 5 min. læsetid

Antibiotika redder liv, og når lægen ordinerer en kur, skal den tages. Men antibiotika skelner ikke mellem de bakterier, der gør dig syg, og de milliarder, der bor fredeligt i din tarm.

Spørgsmålet er derfor ikke, om tarmfloraen påvirkes. Det gør den. Spørgsmålet er, hvor meget, hvor længe, og om probiotika gør nogen forskel.

Det sker på få dage

I et amerikansk studie fulgte forskere tre personer i ti måneder, mens de fik to kure med antibiotikummet ciprofloxacin. Inden for tre til fire dage var mangfoldigheden i tarmfloraen faldet, og sammensætningen havde ændret sig markant [1].

Et dansk studie fra Københavns Universitet gav tolv raske unge mænd en kraftig kombination af tre antibiotika i fire dage. Bifidobakterier og bakterier, der danner smørsyre, forsvandt i stort omfang, mens andre arter, blandt dem nogle der kan give sygdom, voksede frem [2].

De fleste kommer sig, men ikke altid helt

Den gode nyhed: Tarmfloraen er robust. I det danske studie lignede den igen sig selv efter omkring halvanden måned [2].

Men ikke helt. Ni almindelige arter, som alle forsøgspersonerne havde før kuren, kunne stadig ikke findes hos de fleste efter et halvt år. Forskerne kalder det et "mildt, men langvarigt aftryk" [2]. I det amerikanske studie begyndte floraen at vende tilbage en uge efter kuren, men tilbagevenden var ofte ufuldstændig, og alle tre endte i en ny, stabil tilstand, der var anderledes end før [1].

To ting er værd at huske: Begge studier er meget små, og det danske brugte en kombination af antibiotika, som normalt kun bruges på hospitaler. Hvor lang tid det tager efter en almindelig penicillinkur fra egen læge, kan de ikke svare på. Og reaktionen var forskellig fra person til person [1].

Diarré under kuren: Her har probiotika den bedste dokumentation

Diarré er en almindelig bivirkning ved antibiotika. Her er probiotika faktisk undersøgt grundigt.

  • Børn: Et Cochrane-review samlede 33 forsøg med 6.352 børn. Med probiotika fik 8 % diarré, uden fik 19 %. Ni børn skulle behandles, for at ét barn undgik diarré [3]. Effekten var størst ved mindst 5 milliarder CFU om dagen. Læs mere om, hvad CFU betyder, i vores artikel om CFU og bakteriestammer.
  • Voksne: En metaanalyse af 36 placebokontrollerede forsøg med 9.312 voksne fandt, at risikoen for diarré faldt med 38 % [4]. Bivirkninger var ikke hyppigere end med placebo.

Det gælder dog ikke alle produkter. Det europæiske selskab for børnegastroenterologi (ESPGHAN) anbefaler kun to bestemte typer til børn, Lactobacillus rhamnosus GG og gærsvampen Saccharomyces boulardii, og skriver, at andre stammer og kombinationer mangler tilstrækkelig dokumentation [5]. Forsøgene viser altså, at bestemte stammer i bestemte doser virker, ikke at "probiotika" som sådan gør.

C. difficile: Effekten afhænger af din risiko

Clostridioides difficile er en bakterie, der kan give alvorlig diarré, især hos ældre og indlagte efter antibiotika. Et Cochrane-review med 39 forsøg og 9.955 deltagere fandt, at diarré med C. difficile ramte 1,5 % med probiotika mod 4,0 % uden [6].

Men tallet dækker over en vigtig forskel:

  • I forsøg, hvor deltagerne havde over 5 % risiko for C. difficile, typisk indlagte patienter, faldt forekomsten fra 11,6 % til 3,1 %. Her skulle 12 behandles, for at én undgik sygdommen [6].
  • I forsøg med lav risiko var der ingen målbar forskel [6].

For en rask voksen, der tager en kort kur hjemme, er risikoen for C. difficile lav, og gevinsten er ikke vist.

Kan probiotika genopbygge tarmfloraen bagefter?

Mange produkter lover at "genopbygge tarmfloraen efter antibiotika". Det er ikke det, forsøgene ovenfor har målt. De har målt diarré, ikke om floraen kommer sig.

Et israelsk studie fra 2018 undersøgte netop det spørgsmål, og resultatet var overraskende. Raske frivillige fik antibiotika og blev derefter delt i tre grupper. Hos dem, der fik et probiotikum med flere stammer, kom deres egen tarmflora langsommere og mere ufuldstændigt tilbage end hos dem, der ikke fik noget. Den gruppe, der i stedet fik deres egen afføring tilbage, gemt fra før kuren, kom sig næsten helt på få dage [7].

Studiet er lille, og det er ikke gentaget i et stort forsøg. Det udelukker heller ikke, at probiotika kan mindske diarré under kuren. Men det betyder, at påstanden om, at probiotika genopbygger tarmfloraen efter antibiotika, ikke har dokumentation, og at den eneste direkte test pegede den modsatte vej.

Hvem skal være forsigtige?

For raske mennesker viser forsøgene ikke flere bivirkninger med probiotika end med placebo [4]. Cochrane-reviewet om C. difficile fandt korttidsbrug sikkert hos patienter, der ikke havde svækket immunforsvar eller var alvorligt svækkede [6].

Hos de mest syge ser det anderledes ud. I et stort canadisk forsøg med 2.653 patienter i respirator på intensivafdelinger hjalp L. rhamnosus GG ikke mod lungebetændelse eller noget andet af det, forskerne målte. Til gengæld blev bakterien fundet i blodet eller andre steder, hvor den ikke hører hjemme, hos 15 patienter mod én i placebogruppen [8].

Er du alvorligt syg, har nedsat immunforsvar eller et kateter i en blodåre, så tal med lægen, før du tager probiotika. Læs mere i artiklen om, hvem der ikke skal tage probiotika.

Det kan du gøre

  • Tag kuren som ordineret. Stop ikke før tid, fordi maven driller.
  • Overvejer du probiotika mod diarré, så vælg en stamme, der er undersøgt til formålet, frem for et produkt med mange stammer og store tal på etiketten. Spørg gerne på apoteket eller hos lægen, især til børn.
  • Giv tarmen tid. For de fleste kommer floraen langt hen ad vejen tilbage af sig selv inden for nogle uger [2]. Varieret mad med fibre fodrer de bakterier, du har. Læs mere i artiklen om præbiotika.
  • Kontakt lægen, hvis du under eller efter kuren får vandig diarré mange gange om dagen, feber, mavesmerter eller blod i afføringen.

Bundlinjen

  • Antibiotika ændrer tarmfloraen på få dage.
  • Hos de fleste ligner den sig selv igen efter nogle uger, men enkelte arter kan mangle i månedsvis.
  • Bestemte probiotiske stammer har i forsøg mindsket diarré under antibiotika, med størst effekt hos børn og hos indlagte med høj risiko for C. difficile.
  • Det er ikke vist, at probiotika genopbygger tarmfloraen efter en kur. Det eneste direkte forsøg fandt, at genopretningen gik langsommere.

Kilder

  1. Dethlefsen L, Relman DA. Incomplete recovery and individualized responses of the human distal gut microbiota to repeated antibiotic perturbation. Proc Natl Acad Sci U S A. 2011. PMID 20847294
  2. Palleja A m.fl. Recovery of gut microbiota of healthy adults following antibiotic exposure. Nat Microbiol. 2018. PMID 30349083
  3. Guo Q m.fl. Probiotics for the prevention of pediatric antibiotic-associated diarrhea. Cochrane Database Syst Rev. 2019. PMID 31039287
  4. Liao W m.fl. Probiotics for the Prevention of Antibiotic-associated Diarrhea in Adults: A Meta-Analysis of Randomized Placebo-Controlled Trials. J Clin Gastroenterol. 2021. PMID 33234881
  5. Szajewska H m.fl. Probiotics for the Prevention of Antibiotic-Associated Diarrhea in Children. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2016. PMID 26756877
  6. Goldenberg JZ m.fl. Probiotics for the prevention of Clostridium difficile-associated diarrhea in adults and children. Cochrane Database Syst Rev. 2017. PMID 29257353
  7. Suez J m.fl. Post-Antibiotic Gut Mucosal Microbiome Reconstitution Is Impaired by Probiotics and Improved by Autologous FMT. Cell. 2018. PMID 30193113
  8. Johnstone J m.fl. Effect of Probiotics on Incident Ventilator-Associated Pneumonia in Critically Ill Patients: A Randomized Clinical Trial. JAMA. 2021. PMID 34546300

Artiklen er generel information og ikke medicinsk rådgivning.