Mælkesyrebakterier til børn: Hvad viser forskningen?

Mange forældre overvejer mælkesyrebakterier, også kaldet probiotika, når barnet starter i vuggestue, skal have penicillin eller har ondt i maven. Hylderne er fulde af dråber og tyggetabletter, og flere af dem indeholder også D-vitamin.

Kort svar: Forskningen i børn er blandet, og den afhænger af den præcise stamme. Et stort dansk forsøg fandt ingen færre sygedage i vuggestuen. Under antibiotika er der bedre dokumentation, men kun for få stammer og i høje doser. Og ved mavepine og forstoppelse hos større børn anbefaler de faglige selskaber andre ting først.

Vuggestue og institution: Et dansk forsøg fandt ingen forskel

Børn, der starter i institution, bliver ofte syge. Derfor er det oplagt at spørge, om mælkesyrebakterier kan hjælpe.

Det bedste svar for danske forældre kommer fra ProbiComp-forsøget fra Københavns Universitet. 290 raske børn på 8 til 14 måneder fik enten placebo eller to almindelige stammer, en Bifidobacterium animalis subsp. lactis og en Lactobacillus rhamnosus, med 1 milliard bakterier af hver dagligt i 6 måneder fra institutionsstart [1]. Resultatet:

• Børnene var i gennemsnit hjemme 11 dage i perioden, og der var ingen forskel mellem grupperne.
• Der var heller ingen forskel i lægebesøg, antibiotikakure, diarré, feber eller forældrenes fravær fra arbejde.

Andre forsøg har fundet en effekt:

• I Kroatien fik 281 børn i daginstitution L. rhamnosus GG (LGG) i en drikkemælk i 3 måneder. De fik færre forkølelser og andre øvre luftvejsinfektioner end med placebo, men ikke signifikant færre maveinfektioner [2].
• I Mexico fik 336 børn på 6 til 36 måneder L. reuteri DSM 17938 i 3 måneder. De havde færre og kortere episoder med diarré og luftvejsinfektion [3].
• Et forsøg i Indonesien med 494 børn på 1 til 6 år og den samme stamme fandt ingen sikker forskel i diarré efter WHO's definition og ingen forskel i luftvejsinfektioner [4].

En samlet analyse fra 2026 af 9 forsøg med børn under 2 år fandt, at mælkesyrebakterier ikke mindskede risikoen for forkølelse og andre øvre luftvejsinfektioner. Forfatterne skriver, at evidensen ikke støtter rutinemæssig brug i den alder [5].

Under antibiotika: Bedst dokumenteret, men for få stammer

Antibiotika giver ofte diarré, og her er dokumentationen bedst. Et Cochrane-review med 33 forsøg og over 6.000 børn fandt diarré hos 8 % med mælkesyrebakterier mod 19 % uden. For hver 9 børn, der fik mælkesyrebakterier, undgik ét barn diarré [6].

Men forskellen var størst med høje doser, mindst 5 milliarder bakterier om dagen. Det europæiske selskab for børnegastroenterologi (ESPGHAN) anbefaler kun to bestemte typer, hvis man vil bruge mælkesyrebakterier: L. rhamnosus GG og gærsvampen Saccharomyces boulardii. Andre stammer og blandinger mangler dokumentation, skriver selskabet [7].

Vær opmærksom på, at ingen af de børneprodukter, vi gennemgår nedenfor, indeholder LGG eller S. boulardii. Læs mere om mælkesyrebakterier under en penicillinkur og om hvad LGG er undersøgt for.

Maveinfektion og kolik

To områder har vi skrevet om for sig, så her er kun hovedpunkterne:

• Akut maveinfektion: Det største forsøg, med 971 børn under 4 år, fandt ingen forskel i, hvor længe diarréen varede, med LGG [8]. Det vigtigste er stadig væske.
• Kolik hos spædbørn: L. reuteri DSM 17938 har mindsket gråd hos ammede spædbørn med kolik i en samlet analyse af fire forsøg. Hos flaskeernærede var effekten ikke signifikant [9].

Læs hele gennemgangen i artiklen om mælkesyrebakterier til baby og kolik.

Mavepine og forstoppelse hos større børn

Mange skolebørn har tilbagevendende ondt i maven uden en sygdom bag. De europæiske og nordamerikanske børnemaveselskaber anbefaler i deres retningslinje fra 2025 hypnoterapi og kognitiv terapi stærkest. Mælkesyrebakterier kan foreslås, men med svag evidens, og den eneste navngivne stamme er LGG, kun ved irritabel tyktarm (IBS) [10].

Retningslinjen giver ingen anbefaling for L. reuteri DSM 17938, selv om det er den stamme, der er lavet flest forsøg med. En samlet analyse fra 2026 af fem forsøg med mavesmerter og fem med forstoppelse fandt ingen sikker effekt af stammen [11].

Ved forstoppelse fandt en gennemgang af forsøg med børn ingen dokumentation for mælkesyrebakterier [12]. Dansk Pædiatrisk Selskab skriver i sin retningslinje fra 2025, at behandling med præ- og probiotika ikke er anbefalet [13]. Tal med lægen om behandlingen, hvis forstoppelsen ikke går over.

Læs mere om funktionelle mavesmerter.

Eksem og allergi: Forebygger ikke

Et Cochrane-review fra 2025 med 24 forsøg og over 7.000 mor-barn-par fandt, at mælkesyrebakterier givet til spædbørn ikke forebygger astma, høfeber eller fødevareallergi. For eksem var der en lille forskel, men den forsvandt, når man kun så på de bedst udførte forsøg. Forfatterne konkluderer, at evidensen ikke er god nok til at anbefale det [14].

D-dråber med mælkesyrebakterier

Flere produkter kombinerer mælkesyrebakterier med D-vitamin. Det er praktisk, men det kræver, at du kender anbefalingen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn får 10 µg D-vitamin dagligt hele året fra 2 uger til 4 år [15]. Derudover gælder:

• Drikker barnet mindst 800 ml modermælkserstatning om dagen med mindst 1,3 µg D-vitamin pr. 100 ml, skal det ikke have D-vitamintilskud.
• Fra 1½ år kan en børnevitamin erstatte D-dråberne. Så skal barnet ikke også have D-dråber.
• Fra 4 år anbefales 5 til 10 µg dagligt fra oktober til april.

Et produkt med både D-vitamin og mælkesyrebakterier skal derfor erstatte de almindelige D-dråber, ikke gives oveni. D-vitaminen er det, Sundhedsstyrelsen anbefaler. Mælkesyrebakterierne er et tilvalg, og om de gør en forskel, afhænger af stammen.

Hvem skal ikke have mælkesyrebakterier?

Til raske børn er bivirkninger sjældne. Den amerikanske børnelægeforening nævner dog særlig forsigtighed hos børn med nedsat immunforsvar, alvorlig kronisk sygdom eller et kateter eller andet medicinsk udstyr i kroppen [16]. Der er beskrevet tilfælde, hvor netop bakterien fra et probiotisk produkt gav blodforgiftning [17].

Til for tidligt fødte er det neonatalafdelingen, der afgør det. Læs mere i artiklen om, hvem der ikke skal tage probiotika.

Sådan læser du pakken

Det vigtigste er stammekoden, fx "DSM 17938" eller "GG". Uden den kan du ikke slå forskningen op, og to stammer af samme art kan opføre sig forskelligt. Læs mere om CFU og stammekoder.

Her er de fire børneprodukter fra Med24, vi har gennemgået, holdt op mod forskningen ovenfor:

Produkt	Form og alder	D-vitamin	Er stammen undersøgt i forsøg med børn?
Semper D-vitamindråber	Dråber, fra fødslen	10 µg	Ja, L. reuteri DSM 17938 i samme dosis som i kolikforsøgene
Semper Dråber	Dråber, fra fødslen	Nej	Ja, samme stamme og dosis
Lactocare Baby	Dråber, 2 uger til 4 år	10 µg	Vi har ikke fundet forsøg med stammerne
Lactocare Kids + D	Tyggetabletter, fra 3 år	10 µg	Vi har ikke fundet forsøg med stammerne

Husk, at en stamme, der er undersøgt, ikke er det samme som en stamme, der virker til alt. Semper-dråbernes stamme har dokumentation ved kolik hos ammede spædbørn, men forsøgene med større børn og mavepine fandt ingen sikker effekt [11]. Ingen af produkterne indeholder LGG eller S. boulardii, som er dem, der anbefales under antibiotika.

Bundlinjen

• Et dansk forsøg med 290 børn fandt ingen færre sygedage i vuggestuen med mælkesyrebakterier.
• Under antibiotika har høje doser af LGG eller S. boulardii den bedste dokumentation.
• Ved mavepine og forstoppelse hos større børn anbefaler de faglige selskaber andre ting først.
• Mælkesyrebakterier forebygger ikke allergi.
• D-dråber med mælkesyrebakterier skal erstatte de almindelige D-dråber, ikke gives oveni.
• Se efter stammekoden, og tal med sundhedsplejersken eller lægen, hvis barnet er sygt.

---

Kilder

1. Laursen RP m.fl. Probiotics and Child Care Absence Due to Infections: A Randomized Controlled Trial. Pediatrics. 2017. PMID 28674113
2. Hojsak I m.fl. Lactobacillus GG in the prevention of gastrointestinal and respiratory tract infections in children who attend day care centers. Clin Nutr. 2010. PMID 19896252
3. Gutierrez-Castrellon P m.fl. Diarrhea in preschool children and Lactobacillus reuteri: a randomized controlled trial. Pediatrics. 2014. PMID 24639271
4. Agustina R m.fl. Randomized trial of probiotics and calcium on diarrhea and respiratory tract infections in Indonesian children. Pediatrics. 2012. PMID 22492764
5. Carnazzo SM m.fl. Strain-Specific Effects of Early-Life Probiotic Supplementation on Respiratory Infections in Infants: A Systematic Review and Meta-Analysis. Nutrients. 2026. PMID 42451071
6. Guo Q m.fl. Probiotics for the prevention of pediatric antibiotic-associated diarrhea. Cochrane Database Syst Rev. 2019. PMID 31039287
7. Szajewska H m.fl. Probiotics for the Prevention of Antibiotic-Associated Diarrhea in Children. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2016. PMID 26756877
8. Schnadower D m.fl. Lactobacillus rhamnosus GG versus Placebo for Acute Gastroenteritis in Children. N Engl J Med. 2018. PMID 30462938
9. Sung V m.fl. Lactobacillus reuteri to Treat Infant Colic: A Meta-analysis. Pediatrics. 2018. PMID 29279326
10. Groen J m.fl. ESPGHAN/NASPGHAN guidelines for treatment of irritable bowel syndrome and functional abdominal pain-not otherwise specified in children aged 4-18 years. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2025. PMID 40444524
11. Quatrale G m.fl. Limosilactobacillus reuteri DSM 17938 in pediatric functional abdominal pain disorders and functional constipation. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2026. PMID 42811720
12. Tabbers MM m.fl. Nonpharmacologic treatments for childhood constipation: systematic review. Pediatrics. 2011. PMID 21949142
13. Dansk Pædiatrisk Selskab. Obstipation og fækalinkontinens hos børn og unge. Retningslinje. 2025. paediatri.dk
14. Wang HZ m.fl. Probiotics in infants for prevention of allergic disease. Cochrane Database Syst Rev. 2025. PMID 40511642
15. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger om tilskud med D-vitamin og calcium. sst.dk
16. Thomas DW, Greer FR. Probiotics and prebiotics in pediatrics. Pediatrics. 2010. PMID 21115585
17. Land MH m.fl. Lactobacillus sepsis associated with probiotic therapy. Pediatrics. 2005. PMID 15629999

Artiklen er generel information og ikke medicinsk rådgivning.