Hvem skal ikke tage probiotika? Det siger forskningen

Probiotika er levende bakterier eller gær. Det er netop pointen: De skal være levende for at kunne virke. Men det betyder også, at de i sjældne tilfælde kan havne et sted, hvor de ikke hører hjemme.

For langt de fleste er det ikke noget at bekymre sig om. Spørgsmålet er, hvem det gælder for, og hvem der bør tale med lægen først.

For raske: Ikke flere bivirkninger end placebo

De store gennemgange af forsøgene peger samme vej:

En metaanalyse af probiotika mod irritabel tyktarm samlede bivirkningsdata fra 55 forsøg med over 7.000 patienter. Risikoen for bivirkninger var ikke signifikant højere med probiotika end med placebo [1].
Et Cochrane-review om probiotika mod forkølelse fandt heller ingen forskel i bivirkninger (8 forsøg, 2.456 deltagere). De bivirkninger, der var, var små og oftest fra maven: luft, opkast, diarré og mavesmerter [2].
En metaanalyse af 36 forsøg med 9.312 voksne, der fik antibiotika, fandt heller ikke flere bivirkninger med probiotika end med placebo [3].

Lidt luft og uro i maven de første dage er altså det mest almindelige. Det er ubehageligt, men ikke farligt.

Når bakterierne havner i blodet

Hos de mest syge ser billedet anderledes ud. Her er der flere eksempler på, at bakterien eller gærsvampen fra kosttilskuddet er fundet i blodet.

Intensivpatienter. I et stort forsøg med 2.653 patienter i respirator på 44 intensivafdelinger fik halvdelen Lactobacillus rhamnosus GG. Det forebyggede ikke lungebetændelse og hjalp heller ikke på noget af de 20 andre ting, forskerne målte. Til gengæld blev bakterien fundet i blodet eller andre steder, hvor den ikke hører hjemme, hos 15 patienter mod én i placebogruppen [4]. Forskernes konklusion: Fundene taler ikke for at give L. rhamnosus GG til kritisk syge.

Samme stamme som i kapslen. På et børnehospital i Boston fik 6 ud af 522 intensivpatienter, der fik probiotika, Lactobacillus i blodet. Blandt de over 21.000 patienter, der ikke fik det, var det kun 2. Da forskerne undersøgte bakteriernes arvemasse, kunne de ikke skelne bakterierne i blodet fra dem i kapslerne. Hos én patient havde bakterien desuden udviklet resistens mod et antibiotikum [5].

Gærsvampen S. boulardii. Gærsvampen Saccharomyces boulardii er en af de bedst undersøgte probiotika mod diarré. På fem finske universitetshospitaler fandt man 46 patienter med gærsvampen Saccharomyces i blodet over ti år. Mindst 20 af dem tog S. boulardii som kosttilskud [6]. Et amerikansk studie med over 16.000 indlagte, der fik S. boulardii, fandt gær i blodet hos 18, altså omkring 1 ud af 900. Risikoen var størst på intensivafdelingen, og forfatterne vurderede, at den ikke var større end risikoen for andre infektioner i blodet på hospitalet [7].

For tidligt fødte. Mange neonatalafdelinger giver for tidligt fødte børn probiotika for at forebygge en alvorlig tarmsygdom. På et engelsk hospital blev der efter ti års rutinebrug for første gang fundet en bifidobakterie fra produktet i blodet hos et barn. Forfatterne kalder det sjældent [8]. Pointen er, at beslutningen om probiotika til for tidligt fødte hører hjemme hos lægerne, ikke på apotekshylden.

Forsøget hvor flere døde

Det mest alvorlige resultat kommer fra et hollandsk forsøg med 298 patienter med svær akut betændelse i bugspytkirtlen. Halvdelen fik en blanding af flere probiotiske stammer gennem en sonde i op til fire uger, for at forebygge infektioner.

Det gjorde det ikke. Infektioner ramte 30 % med probiotika og 28 % med placebo. Men 24 patienter døde i probiotika-gruppen mod 9 i placebogruppen, og 9 i probiotika-gruppen fik iltmangel i tarmen, mod ingen med placebo. Otte af dem døde [9].

Forsøget handler om meget syge patienter og et bestemt produkt givet gennem sonde, ikke om en rask person, der tager en kapsel. Men det viser, at probiotika ikke automatisk er harmløst, bare fordi det sælges som kosttilskud.

Hvad med "hjernetåge"?

Du kan støde på påstanden om, at probiotika giver hjernetåge. Den stammer fra et lille amerikansk studie, der beskrev 30 patienter med hjernetåge, luft og oppustethed. Alle tog probiotika, og mange havde bakterieovervækst i tyndtarmen og for meget mælkesyre i kroppen. Da de stoppede med probiotika og fik en antibiotikakur, fik de fleste det bedre [10].

Studiet havde ingen lodtrækning, kun 8 personer i sammenligningsgruppen, og deltagerne fik to behandlinger på én gang. Det beviser derfor ikke, at probiotika var årsagen. Det er en hypotese, ikke et fund. Men får du det dårligere af et tilskud, er det et godt argument for at stoppe og se, om det går over.

Tal med lægen først, hvis du

er alvorligt syg eller indlagt, især på intensivafdeling
har et kateter i en blodåre, fx et centralt venekateter
har nedsat immunforsvar, fx efter en organtransplantation, under kemoterapi eller af andre grunde
har akut betændelse i bugspytkirtlen
har et barn, der er født for tidligt

Cochrane-reviewet om probiotika mod C. difficile fandt korttidsbrug sikkert hos patienter, der ikke havde svækket immunforsvar eller var alvorligt svækkede [11]. Det er netop grænsen: For de raske er risikoen meget lille. For de mest syge er den reel, og gevinsten er ofte ikke vist.

Det kan du gøre

Er du rask, er probiotika med stor sandsynlighed ufarligt. Det betyder ikke, at det virker. Læs om, hvad der skal til, i artiklen om CFU og bakteriestammer.
Lidt luft i starten er almindeligt. Får du det tydeligt dårligere, så stop.
Fortæl lægen, hvad du tager, hvis du bliver indlagt. Kosttilskud bliver let glemt, når man fortæller om sin medicin, men levende bakterier og gær kan have betydning, når du er syg.
Til børn, og især til for tidligt fødte, så spørg lægen eller sundhedsplejersken først.

Bundlinjen

For raske voksne viser forsøgene ikke flere bivirkninger med probiotika end med placebo. Lidt luft i maven er det mest almindelige.
Hos intensivpatienter, indlagte og for tidligt fødte er probiotiske bakterier og gær fundet i blodet, og i flere tilfælde var det samme stamme som i tilskuddet.
I et forsøg med svær bugspytkirtelbetændelse døde flere med probiotika end med placebo.
Er du alvorligt syg eller har nedsat immunforsvar, så tal med lægen, før du tager probiotika.

Kilder

Goodoory VC m.fl. Efficacy of Probiotics in Irritable Bowel Syndrome: Systematic Review and Meta-analysis. Gastroenterology. 2023. PMID 37541528
Zhao Y, Dong BR, Hao Q. Probiotics for preventing acute upper respiratory tract infections. Cochrane Database Syst Rev. 2022. PMID 36001877
Liao W m.fl. Probiotics for the Prevention of Antibiotic-associated Diarrhea in Adults: A Meta-Analysis of Randomized Placebo-Controlled Trials. J Clin Gastroenterol. 2021. PMID 33234881
Johnstone J m.fl. Effect of Probiotics on Incident Ventilator-Associated Pneumonia in Critically Ill Patients: A Randomized Clinical Trial. JAMA. 2021. PMID 34546300
Yelin I m.fl. Genomic and epidemiological evidence of bacterial transmission from probiotic capsule to blood in ICU patients. Nat Med. 2019. PMID 31700189
Rannikko J m.fl. Fungemia and Other Fungal Infections Associated with Use of Saccharomyces boulardii Probiotic Supplements. Emerg Infect Dis. 2021. PMID 34287140
Wombwell E, Bransteitter B, Gillen LR. Incidence of Saccharomyces cerevisiae fungemia in hospitalised patients administered Saccharomyces boulardii probiotic. Mycoses. 2021. PMID 34585799
Acuna-Gonzalez A m.fl. Bifidobacterium bacteraemia is rare with routine probiotics use in preterm infants: A further case report with literature review. Anaerobe. 2023. PMID 36754140
Besselink MG m.fl. Probiotic prophylaxis in predicted severe acute pancreatitis: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. Lancet. 2008. PMID 18279948
Rao SSC m.fl. Brain fogginess, gas and bloating: a link between SIBO, probiotics and metabolic acidosis. Clin Transl Gastroenterol. 2018. PMID 29915215
Goldenberg JZ m.fl. Probiotics for the prevention of Clostridium difficile-associated diarrhea in adults and children. Cochrane Database Syst Rev. 2017. PMID 29257353

Artiklen er generel information og ikke medicinsk rådgivning.