ProbiotikaguidenTarmflora & Opskrifter
Akvareltegning af en træhylde på et bord med glas, der hver rummer små bakterier med ansigter: grønne stave, røde kugler og gule, bønneformede. Foran hylden ligger en åben notesbog, et forstørrelsesglas og en blyant.

Bakteriestammer: hvad er de undersøgt for?

Af Udgivet 10 min. læsetid

På pakken med mælkesyrebakterier står der navne som Lacticaseibacillus rhamnosus GG eller Bifidobacterium longum BB536. Men hvad er de stammer egentlig undersøgt for, og hvad fandt man?

Her gennemgår vi hver stamme i de NDS-produkter, vi skriver om. For hver stamme beskriver vi de vigtigste forsøg med mennesker, også dem, der ikke fandt nogen forskel, og hvor stærk forskningen samlet er.

Før du læser

  • Forskningen er lavet med stammen, ikke med produktet. Vi har ikke fundet et eneste offentliggjort forsøg med et NDS-produkt. NDS oplyser heller ikke, hvor mange bakterier der er af hver stamme, så doserne kan ikke sammenlignes med forsøgene.
  • Resultater gælder for den stamme og den tilstand, der blev undersøgt. En stor gennemgang af 228 forsøg fandt, at nogle stammer af samme art viste en effekt, mens andre ikke gjorde [1]. Derfor kan man ikke overføre et resultat fra én stamme til en anden.
  • Ingen sundhedsanprisninger er godkendt. I EU er der ikke godkendt én eneste sundhedsanprisning for mælkesyrebakterier. Det her er en beskrivelse af forskning, ikke et løfte om, hvad et produkt gør.
  • Mange forsøg er betalt af producenterne. Det gælder fx de fleste forsøg med IFF's stammer (tidligere Danisco) og Morinagas stammer. Det gør dem ikke forkerte, men det er værd at vide.

Sådan vurderer vi forskningen: flere metaanalyser (mange forsøg er lagt sammen), nogle RCT'er (flere lodtrækningsforsøg med placebo), få små forsøg, kun laboratoriedata eller ingen forskning fundet.

Overblik

Stamme Mest undersøgt for Forskningen
L. rhamnosus GG (LGG) Diarré ved antibiotika og maveinfektion Flere metaanalyser
L. rhamnosus HN001 Eksem hos spædbørn Nogle RCT'er
L. acidophilus NCFM Forkølelse hos børn, IBS Nogle RCT'er, mest i blandinger
L. salivarius Ls-33 Betændelsesmarkører ved overvægt Få små forsøg
L. brevis Lbr-35 Ingen forsøg med mennesker Kun laboratoriedata
Lc. lactis Ll-23 Kun i en blanding af fem stammer Få små forsøg
B. lactis B420 Kropsfedt, graviditetsdiabetes Nogle RCT'er
B. lactis Bi-07 Forkølelse, sammen med NCFM Nogle RCT'er, mest i blandinger
B. lactis Bl-04 Forkølelse Nogle RCT'er med blandede resultater
B. longum BB536 Luftvejsinfektioner, forstoppelse Nogle RCT'er, alle små
B. infantis Bi-26 Vægt hos undervægtige spædbørn Få små forsøg
B. longum Bi-05 Intet fundet Ingen forskning fundet
B. bifidum Bb-06 Kun i en blanding af fem stammer Få små forsøg
B. breve M-16V For tidligt fødte børn Nogle RCT'er, meget lav kvalitet

Laktobaciller og laktokokker

Lacticaseibacillus rhamnosus GG (LGG)

LGG er en af de mest undersøgte bakteriestammer. En metaanalyse af 12 forsøg med 1.499 deltagere fandt diarré under en antibiotikakur hos 12 % med LGG mod 22 % uden. Forskellen var kun tydelig hos børn [2]. En metaanalyse af 18 forsøg med børn med maveinfektion fandt knap en dag kortere diarré [3], men det største enkeltforsøg, med 971 børn, fandt ingen forskel [4]. Hos 2.653 intensivpatienter fandt man ingen effekt, og bakterien blev fundet i blod eller andre normalt sterile prøver hos 15 mod 1 [5].

Forskningen: flere metaanalyser af lav til moderat kvalitet.

Lacticaseibacillus rhamnosus HN001

HN001 er især undersøgt hos gravide og spædbørn i New Zealand. I et forsøg med 474 børn fra familier med allergi, hvor både mor og barn fik HN001, fik halvt så mange børn eksem inden 2 år [6], og forskellen var der stadig ved 11 år [7]. I et senere forsøg med 423 gravide, hvor kun moren fik stammen, fandt man ingen forskel i eksem [8]. Forsøg om eksamensstress hos 483 studerende og om blodsukker hos 153 voksne fandt heller ingen forskel [9][10].

Forskningen: nogle RCT'er, ingen metaanalyse.

Lactobacillus acidophilus NCFM

NCFM er oftest undersøgt sammen med andre stammer. I et forsøg med 326 børn på 3-5 år fandt man over seks måneder 53 % færre tilfælde af feber med NCFM alene og 73 % færre med NCFM plus B. lactis Bi-07 [11]. Førsteforfatteren var ansat hos producenten. I det største forsøg med NCFM alene, 391 voksne med IBS i 12 uger, fandt man ingen forskel fra placebo [12]. Et forsøg med 60 spædbørn med kolik fandt heller ingen forskel [13].

Forskningen: nogle RCT'er, ingen metaanalyse.

Ligilactobacillus salivarius Ls-33

Ls-33 er kun afprøvet alene i ét lille forsøg med mennesker. I et dansk forsøg fik 50 unge med svær overvægt Ls-33 eller placebo hver dag i 12 uger. Man fandt ingen forskel i betændelsesmarkører, blodsukker, kolesterol, blodtryk eller vægt [14], men nogle bakteriegrupper i afføringen ændrede sig [15]. Ls-33 indgik også i en blanding af ni stammer, som blev afprøvet hos 87 spædbørn med kolik, men uden en placebogruppe [16]. Resten er laboratorie- og dyreforsøg.

Forskningen: få små forsøg.

Levilactobacillus brevis Lbr-35

Lbr-35 er en stamme fra IFF (tidligere Danisco). Vi har ikke fundet nogen forsøg med mennesker, hverken med stammen alene eller i en blanding. Den eneste artikel om Lbr-35 er et laboratorieforsøg fra producenten, hvor Lbr-35 dannede tydeligt mindre af signalstoffet GABA end en anden L. brevis-stamme [17]. Forskning i andre L. brevis-stammer siger ikke noget om Lbr-35.

Forskningen: kun laboratoriedata.

Lactococcus lactis Ll-23

Ll-23 er ikke afprøvet alene i mennesker. Den indgår i en blanding af fem stammer sammen med L. acidophilus La-14, L. casei Lc-11, B. lactis Bl-04 og B. bifidum Bb-06. Blandingen er afprøvet i to små brasilianske forsøg. Hos 42 personer med leddegigt fandt man lavere niveauer af nogle betændelsesmarkører, men ingen forskel i sygdomsaktiviteten [18]. Hos 32 kvinder med overvægt målte man kun tarmbakterierne [19]. Man kan ikke vide, hvilken stamme i blandingen der stod for hvad.

Forskningen: få små forsøg, kun med en blanding.

Bifidobakterier

Bifidobacterium animalis subsp. lactis B420

B420 er især undersøgt for vægt og kropsfedt. I et forsøg med 225 voksne med overvægt, der fik 10 milliarder CFU om dagen i seks måneder, fandt man ingen forskel i fedtmasse i den samlede analyse. Blandt dem, der fulgte forsøget fuldt ud, sås en forskel med B420 plus fibre, men ikke med B420 alene [20]. I et forsøg med 439 gravide med overvægt, hvor B420 blev givet sammen med L. rhamnosus HN001, fandt man ingen forskel i graviditetsdiabetes [21].

Forskningen: nogle RCT'er, hvor hovedresultaterne overvejende var uden forskel.

Bifidobacterium animalis subsp. lactis Bi-07

Bi-07 er mest undersøgt sammen med L. acidophilus NCFM. I forsøget med 326 børn på 3-5 år fandt man færre tilfælde af feber og hoste med kombinationen end med placebo [11]. I et forsøg med 465 fysisk aktive voksne fandt man ingen forskel i forkølelser med kombinationen [22]. Alene er Bi-07 afprøvet i små forsøg om laktose i en meget høj dosis. Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet EFSA vurderede i 2020, at det ikke er vist, at stammen øger fordøjelsen af laktose [23].

Forskningen: nogle RCT'er, mest med blandinger.

Bifidobacterium animalis subsp. lactis Bl-04

Bl-04 er især undersøgt for forkølelse. I et forsøg med 465 fysisk aktive voksne, der fik 2 milliarder CFU om dagen i cirka fem måneder, fandt man færre øvre luftvejsinfektioner end med placebo [22]. I et senere forsøg fik 334 raske voksne Bl-04 eller placebo i 28 dage og blev derefter smittet med et forkølelsesvirus. Her fandt man ingen forskel i, hvor mange der blev syge: 56 mod 50 % [24].

Forskningen: nogle RCT'er med blandede resultater.

Bifidobacterium longum BB536

BB536 er afprøvet i mange små forsøg, især i Japan. I et forsøg med 520 børnehavebørn i Malaysia, hvoraf 219 blev analyseret, fandt man kortere varighed af ondt i halsen, men ingen forskel i diarré [25]. I et forsøg med 80 ældre med forstoppelse fandt man ingen forskel i hovedmålet, men en forskel i antallet af afføringer [26]. I et forsøg med 56 personer med colitis ulcerosa kom 63 % i remission med BB536 mod 52 % med placebo, en forskel, der ikke var statistisk sikker [27].

Forskningen: nogle RCT'er, alle små, ingen metaanalyse.

Bifidobacterium longum subsp. infantis Bi-26

Bi-26 er kun afprøvet alene i ét lille forsøg. 40 undervægtige spædbørn i Pakistan fik Bi-26 eller placebo i 28 dage. Forsøget blev stoppet tidligt, og man fandt ingen forskel i vægt [28]. Ellers er stammen mest undersøgt i laboratoriet, hos dyr og i en blanding, som mange britiske afdelinger giver til for tidligt fødte børn [29].

Forskningen: få små forsøg.

Bifidobacterium longum Bi-05

For Bi-05 har vi ikke fundet nogen offentliggjorte studier, hverken med mennesker, dyr eller i laboratoriet. Vi har heller ikke kunnet bekræfte, hvem der fremstiller stammen. IFF har en stamme med et lignende navn, B. longum Bl-05, men vi kan ikke se, om det er den samme, og vi har heller ikke fundet forsøg med mennesker for den.

Forskningen: ingen forskning fundet.

Bifidobacterium bifidum Bb-06

Bb-06 er ikke afprøvet alene i mennesker, så vidt vi har kunnet finde. Den indgår i den samme blanding af fem stammer som Ll-23. Hos 42 personer med leddegigt fandt man lavere niveauer af nogle betændelsesmarkører, men ingen forskel i sygdomsaktiviteten [18]. Hos 32 kvinder med overvægt målte man kun tarmbakterierne [19].

Forskningen: få små forsøg, kun med en blanding.

Bifidobacterium breve M-16V

M-16V er mest undersøgt hos for tidligt fødte børn og i modermælkserstatning. En systematisk oversigt over 5 lodtrækningsforsøg med 482 for tidligt fødte børn fandt ingen sikker forskel i den alvorlige tarmsygdom NEC, i infektioner eller i dødelighed, og kvaliteten af evidensen blev vurderet som meget lav [30]. I et forsøg med 90 spædbørn med eksem, der fik M-16V i modermælkserstatning med præbiotika, fandt man ingen forskel i eksemets sværhedsgrad [31].

Forskningen: nogle RCT'er, samlet vurderet som meget lav kvalitet.

Stammer uden stammekode

På nogle NDS-pakker står der kun art, fx Lactobacillus paracasei, L. plantarum, L. acidophilus, L. casei, Bifidobacterium bifidum eller B. animalis subsp. lactis, uden en stammekode. Så kan forskningen ikke slås op. Gennemgangen af 228 forsøg fandt, at resultaterne gælder for den bestemte stamme og den bestemte tilstand [1]. Et forsøg med én stamme af L. plantarum siger derfor intet om en ukendt L. plantarum i et produkt. Læs mere om, hvordan du læser stammekoden på pakken.

Kilder

  1. McFarland LV m.fl. Strain-Specificity and Disease-Specificity of Probiotic Efficacy: A Systematic Review and Meta-Analysis. Front Med. 2018. PMID 29868585
  2. Szajewska H, Kołodziej M. Systematic review with meta-analysis: Lactobacillus rhamnosus GG in the prevention of antibiotic-associated diarrhoea in children and adults. Aliment Pharmacol Ther. 2015. PMID 26365389
  3. Szajewska H m.fl. Systematic review with meta-analysis: Lactobacillus rhamnosus GG for treating acute gastroenteritis in children, a 2019 update. Aliment Pharmacol Ther. 2019. PMID 31025399
  4. Schnadower D m.fl. Lactobacillus rhamnosus GG versus Placebo for Acute Gastroenteritis in Children. N Engl J Med. 2018. PMID 30462938
  5. Johnstone J m.fl. Effect of Probiotics on Incident Ventilator-Associated Pneumonia in Critically Ill Patients: A Randomized Clinical Trial. JAMA. 2021. PMID 34546300
  6. Wickens K m.fl. A differential effect of 2 probiotics in the prevention of eczema and atopy: a double-blind, randomized, placebo-controlled trial. J Allergy Clin Immunol. 2008. PMID 18762327
  7. Wickens K m.fl. Effects of Lactobacillus rhamnosus HN001 in early life on the cumulative prevalence of allergic disease to 11 years. Pediatr Allergy Immunol. 2018. PMID 30430649
  8. Wickens K m.fl. Maternal supplementation alone with Lactobacillus rhamnosus HN001 during pregnancy and breastfeeding does not reduce infant eczema. Pediatr Allergy Immunol. 2018. PMID 29415330
  9. Slykerman RF m.fl. Probiotics for Reduction of Examination Stress in Students (PRESS) study. PLoS One. 2022. PMID 35675229
  10. Barthow C m.fl. A randomised controlled trial of a probiotic and a prebiotic examining metabolic and mental health outcomes in adults with pre-diabetes. BMJ Open. 2022. PMID 35332040
  11. Leyer GJ m.fl. Probiotic effects on cold and influenza-like symptom incidence and duration in children. Pediatrics. 2009. PMID 19651563
  12. Lyra A m.fl. Irritable bowel syndrome symptom severity improves equally with probiotic and placebo. World J Gastroenterol. 2016. PMID 28082816
  13. Vaz SR m.fl. Lactobacillus acidophilus for infant colic and microbiota modulation: a randomized clinical trial. BMC Pediatr. 2026. PMID 41998618
  14. Gøbel RJ m.fl. Probiotics to adolescents with obesity: effects on inflammation and metabolic syndrome. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2012. PMID 22695039
  15. Larsen N m.fl. Effect of Lactobacillus salivarius Ls-33 on fecal microbiota in obese adolescents. Clin Nutr. 2013. PMID 23510724
  16. Piątek J m.fl. Effects of a nine-strain bacterial synbiotic compared to simethicone in colicky babies, an open-label randomised study. Benef Microbes. 2021. PMID 33765904
  17. Banerjee S m.fl. Transcriptomics reveal different metabolic strategies for acid resistance and gamma-aminobutyric acid (GABA) production in select Levilactobacillus brevis strains. Microb Cell Fact. 2021. PMID 34488774
  18. Cannarella LAT m.fl. Mixture of probiotics reduces inflammatory biomarkers and improves the oxidative/nitrosative profile in people with rheumatoid arthritis. Nutrition. 2021. PMID 34111674
  19. Gomes AC m.fl. Gut microbiota is associated with adiposity markers and probiotics may impact specific genera. Eur J Nutr. 2020. PMID 31250099
  20. Stenman LK m.fl. Probiotic With or Without Fiber Controls Body Fat Mass, Associated With Serum Zonulin, in Overweight and Obese Adults. EBioMedicine. 2016. PMID 27810310
  21. Pellonperä O m.fl. Efficacy of Fish Oil and/or Probiotic Intervention on the Incidence of Gestational Diabetes Mellitus in an At-Risk Group of Overweight and Obese Women. Diabetes Care. 2019. PMID 30967436
  22. West NP m.fl. Probiotic supplementation for respiratory and gastrointestinal illness symptoms in healthy physically active individuals. Clin Nutr. 2014. PMID 24268677
  23. EFSA NDA Panel. Bifidobacterium animalis subsp. lactis Bi-07 contributes to increasing lactose digestion: evaluation of a health claim pursuant to Article 13(5) of Regulation (EC) No 1924/2006. EFSA J. 2020. PMID 32742434
  24. Turner RB m.fl. Effect of Bifidobacterium animalis spp. lactis Bl-04 on Rhinovirus-Induced Colds. EClinicalMedicine. 2022. PMID 34927036
  25. Lau AS m.fl. Bifidobacterium longum BB536 alleviated upper respiratory illnesses and modulated gut microbiota profiles in Malaysian pre-school children. Benef Microbes. 2018. PMID 29065707
  26. Takeda T m.fl. Usefulness of Bifidobacterium longum BB536 in Elderly Individuals With Chronic Constipation: A Randomized Controlled Trial. Am J Gastroenterol. 2023. PMID 36216361
  27. Tamaki H m.fl. Efficacy of probiotic treatment with Bifidobacterium longum 536 for induction of remission in active ulcerative colitis. Dig Endosc. 2016. PMID 26418574
  28. Parrino J m.fl. Impact of Bifidobacterium infantis supplementation on growth, health outcomes, and gut microbiome features in underweight infants from Pakistan. Front Nutr. 2026. PMID 42137872
  29. Patel N m.fl. How frequent is routine use of probiotics in UK neonatal units? BMJ Paediatr Open. 2023. PMID 37451704
  30. Athalye-Jape G m.fl. Bifidobacterium breve M-16V as a Probiotic for Preterm Infants: A Strain-Specific Systematic Review. JPEN J Parenter Enteral Nutr. 2018. PMID 28796951
  31. van der Aa LB m.fl. Effect of a new synbiotic mixture on atopic dermatitis in infants: a randomized-controlled trial. Clin Exp Allergy. 2010. PMID 20184604