ProbiotikaguidenTarmflora & Opskrifter
Akvareltegning af en lille, nyspiret have i en blød rede af blade, der holdes trygt af to store hænder. Små, runde bakterier flytter forsigtigt ind mellem de første spirer.

Kolik og probiotika: Hvad ved vi om spædbarnets tarmflora?

Af Udgivet 6 min. læsetid

Et nyfødt barn har næsten ingen tarmbakterier. I løbet af de første dage, måneder og år flytter milliarder ind, og hvordan det sker, afhænger blandt andet af fødslen og af, om barnet bliver ammet.

Mange forældre hører derfor, at kejsersnit "ødelægger" tarmfloraen, eller at probiotika kan hjælpe mod kolik. Her er, hvad forskningen faktisk viser.

Fødslen sætter et tydeligt præg

Et stort engelsk studie fulgte 596 børn og analyserede 1.679 afføringsprøver fra deres første levetid. Hos børn født ved kejsersnit blev morens Bacteroides-bakterier sjældnere overført, og flere fik bakterier, der hører til hospitalsmiljøet, som Enterococcus og Klebsiella [1].

Det samme mønster sås i mindre grad hos børn født naturligt, hvis moren fik antibiotika under fødslen, og hos børn, der ikke blev ammet. Forskellen efter kejsersnit kunne ses gennem hele den første måned og ind i spædbarnsalderen [1].

Et svensk studie fandt tilsvarende, at tarmfloraen hos børn født ved kejsersnit lignede morens mindre end hos børn født naturligt [2].

Amningen betyder mest

Det store amerikansk-europæiske studie TEDDY fulgte 903 børn fra 3 måneder til knap 4 år. Modermælk, hel eller delvis, var den faktor, der hang stærkest sammen med tarmfloraen. Ammede børn havde flere bifidobakterier, og da amningen stoppede, modnedes tarmfloraen hurtigere [3].

Det svenske studie pegede samme vej: Det var ophøret med amning, ikke den første grød, der fik tarmfloraen til at ligne en voksens [2].

Også søskende og pelsede kæledyr hang sammen med barnets tarmflora [3].

Forskellene udlignes med alderen

TEDDY-studiet beskrev tre faser: en udviklingsfase fra 3 til 14 måneder, en overgangsfase frem til 30 måneder og derefter en stabil fase. Fødselsmåden betød især noget i den første fase [3].

Hos voksne kan fødselsmåden slet ikke ses. Et belgisk studie med over 1.100 voksne, gentaget i et hollandsk, fandt, at fødselsmåden ikke afspejlede sig i tarmfloraen [4]. Læs mere om, hvad der former tarmfloraen hos voksne, i artiklen Hvad former din tarmflora?.

Og senere sygdom?

Her er et dansk studie værd at kende. Forskere fra COPSAC fulgte 690 børn og fandt, at børn med en umoden tarmflora som 1-årige havde højere risiko for astma som 5-årige. Men kun hos børn af mødre med astma [5].

Det er en sammenhæng. Det viser ikke, at tarmfloraen forårsager astma, og det betyder ikke, at børn født ved kejsersnit får astma. Kejsersnit redder liv, og intet i forskningen her er en grund til at vælge det fra, når det er nødvendigt.

Kolik: Én stamme, hos ammede børn

Kolik betyder, at et ellers raskt spædbarn græder voldsomt i mindst tre timer om dagen, mindst tre dage om ugen, i mindst tre uger [6]. Det er hårdt for hele familien.

Én bestemt bakteriestamme, Lactobacillus reuteri DSM 17938, er undersøgt som behandling. En samlet analyse af fire dobbeltblindede forsøg med 345 spædbørn med kolik fandt [7]:

  • Børnene græd og var urolige i gennemsnit 25 minutter mindre om dagen efter tre uger end med placebo.
  • Hos ammede børn var effekten tydelig: For hver 2 til 3 børn, der fik stammen, fik ét barn det mærkbart bedre.
  • Hos flaskeernærede børn var der ingen signifikant effekt. Forskerne skriver, at der ikke er data nok til at konkludere noget for dem.

Der er altså tale om én stamme, få forsøg og en effekt, der kun er vist hos ammede børn. Det gælder ikke probiotika til spædbørn i almindelighed.

Forebyggelse er dårligere dokumenteret. Et Cochrane-review med seks forsøg og 1.886 nyfødte fandt ingen klar dokumentation for, at probiotika givet fra fødslen forebygger kolik. Børnene græd lidt mindre, men evidensen var af lav kvalitet [6].

Maveinfektion: Sandsynligvis ingen forskel

Det har længe været almindeligt at give probiotika til småbørn med akut diarré og opkast. To store forsøg fra 2018 satte spørgsmålstegn ved det:

  • Et amerikansk forsøg med 971 børn fra 3 måneder til 4 år på ti skadestuer fandt ingen forskel med L. rhamnosus GG. Diarréen varede lige længe i begge grupper, cirka to døgn [8].
  • Et canadisk forsøg med 886 børn og en kombination af to andre stammer fandt heller ingen forskel [9].

Et Cochrane-review fra 2020 med 82 forsøg konkluderede derfor, at probiotika sandsynligvis gør lille eller ingen forskel for, om diarréen varer over to døgn. Mange af forsøgene havde høj eller uklar risiko for fejl, og der var tegn på, at negative resultater ikke blev udgivet [10].

Det europæiske selskab for børnegastroenterologi (ESPGHAN) giver stadig svage anbefalinger til nogle få stammer, men skriver, at det ikke kunne finde to forsøg af høj kvalitet, der viste effekt af nogen stamme [11]. Det vigtigste ved maveinfektion hos små børn er stadig, at barnet får væske nok.

For tidligt fødte: En beslutning for lægerne

Hos for tidligt fødte børn kan en alvorlig tarmsygdom, nekrotiserende enterocolitis (NEC), opstå. Et Cochrane-review med 60 forsøg og over 11.000 børn fandt, at probiotika formentlig mindsker risikoen for NEC hos børn født før uge 32 eller med en fødselsvægt under 1.500 gram. Men hos de mindste, under 1.000 gram, var der ingen klar effekt [12].

Den amerikanske børnelægeforening fraråder at give probiotika rutinemæssigt til alle for tidligt fødte, især de mindste, blandt andet fordi produkterne i USA sælges som kosttilskud og ikke som godkendt medicin [13]. Hos for tidligt fødte er probiotiske bakterier også i sjældne tilfælde fundet i blodet. Læs mere i artiklen om, hvem der ikke skal tage probiotika.

Om et for tidligt født barn skal have probiotika, afgør neonatalafdelingen. Det er ikke noget, forældre skal købe selv.

Det kan du gøre

  • Am, hvis du kan og har lyst. Modermælk er det, der hænger stærkest sammen med barnets tarmflora. Men kan du ikke, er det ikke en grund til bekymring. Forskellene udlignes med alderen.
  • Har barnet kolik, så tal med sundhedsplejersken eller lægen. Grådtid kan have andre årsager, der skal udelukkes. Overvejer I probiotika, så spørg til den stamme, der er undersøgt, og vær opmærksom på, at effekten kun er vist hos ammede børn.
  • Ved diarré og opkast er væske det vigtigste. Kontakt lægen, hvis barnet bliver sløvt, tisser meget lidt, ikke kan holde væske i sig eller har blod i afføringen.
  • Er barnet født for tidligt, så lad neonatalafdelingen tage beslutningen om probiotika.

Bundlinjen

  • Kejsersnit og amning påvirker tydeligt barnets tarmflora de første måneder. Amningen betyder mest.
  • Forskellene udlignes med alderen, og hos voksne kan fødselsmåden ikke ses i tarmfloraen.
  • Én stamme, L. reuteri DSM 17938, har mindsket gråd hos ammede spædbørn med kolik i få forsøg. Hos flaskeernærede er effekten ikke vist.
  • Ved akut maveinfektion hos småbørn gør probiotika sandsynligvis ingen forskel.
  • Probiotika til for tidligt fødte er en beslutning for lægerne.

Kilder

  1. Shao Y m.fl. Stunted microbiota and opportunistic pathogen colonization in caesarean-section birth. Nature. 2019. PMID 31534227
  2. Bäckhed F m.fl. Dynamics and Stabilization of the Human Gut Microbiome during the First Year of Life. Cell Host Microbe. 2015. PMID 25974306
  3. Stewart CJ m.fl. Temporal development of the gut microbiome in early childhood from the TEDDY study. Nature. 2018. PMID 30356187
  4. Falony G m.fl. Population-level analysis of gut microbiome variation. Science. 2016. PMID 27126039
  5. Stokholm J m.fl. Maturation of the gut microbiome and risk of asthma in childhood. Nat Commun. 2018. PMID 29321519
  6. Ong TG m.fl. Probiotics to prevent infantile colic. Cochrane Database Syst Rev. 2019. PMID 30865287
  7. Sung V m.fl. Lactobacillus reuteri to Treat Infant Colic: A Meta-analysis. Pediatrics. 2018. PMID 29279326
  8. Schnadower D m.fl. Lactobacillus rhamnosus GG versus Placebo for Acute Gastroenteritis in Children. N Engl J Med. 2018. PMID 30462938
  9. Freedman SB m.fl. Multicenter Trial of a Combination Probiotic for Children with Gastroenteritis. N Engl J Med. 2018. PMID 30462939
  10. Collinson S m.fl. Probiotics for treating acute infectious diarrhoea. Cochrane Database Syst Rev. 2020. PMID 33295643
  11. Szajewska H m.fl. Use of Probiotics for the Management of Acute Gastroenteritis in Children: An Update. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2020. PMID 32349041
  12. Sharif S m.fl. Probiotics to prevent necrotising enterocolitis in very preterm or very low birth weight infants. Cochrane Database Syst Rev. 2023. PMID 37493095
  13. Poindexter B m.fl. Use of Probiotics in Preterm Infants. Pediatrics. 2021. PMID 34031231

Artiklen er generel information og ikke medicinsk rådgivning.