ProbiotikaguidenTarmflora & Opskrifter
Akvareltegning af en vægt: I den ene skål ligger en bunke små prikker, i den anden nogle få store, smilende bakterier, og vægten tipper over mod bakterierne.

CFU og stammer: Hvad betyder tallene på probiotika-bøtten?

Af Udgivet 3 min. læsetid

"50 milliarder CFU!" "14 stammer!" Bagsiden af et probiotisk tilskud er fuld af store tal. Men hvad fortæller de dig egentlig, og er flere altid bedre?

Kort svar: Nej. Forskningen peger på, at det afgørende ikke er, hvor stort tallet er, men om netop den stamme i netop den dosis er blevet testet for netop dit formål.

Hvad er CFU?

CFU står for colony forming units, på dansk kolonidannende enheder. Det er et mål for, hvor mange levende bakterier der kan vokse op i et laboratorium fra en given mængde produkt. Tallet siger altså noget om antallet af levende bakterier, men intet om, hvilke bakterier det er, eller om de gør noget.

Er en højere dosis bedre?

Det er undersøgt, og svaret er: nogle gange.

  • Ved diarré i forbindelse med antibiotika er der tegn på en sammenhæng mellem dosis og effekt. Et Cochrane-review af 33 forsøg med børn fandt, at doser på mindst 5 milliarder CFU om dagen klarede sig bedre end lavere doser [1].
  • For de fleste andre formål har man ikke kunnet påvise en sådan sammenhæng. En gennemgang af dosis-studier fandt ingen dosis-effekt i metaanalyser af bl.a. IBS, eksem-forebyggelse og langsom tarmpassage [2].
  • Et lærerigt modeksempel: I et forsøg med 362 kvinder med IBS virkede en Bifidobacterium-stamme kun i den mellemste dosis (100 millioner CFU). Både den laveste og den højeste dosis (10 milliarder) var ikke bedre end placebo, og den højeste dosis gav problemer med selve kapslen [3].

Pointen: Et CFU-tal betyder kun noget, hvis produktet i den dosis og den form faktisk er afprøvet.

Holder tallet på etiketten?

Levende bakterier dør langsomt under opbevaring, især ved varme og fugt [4]. Derfor er det vigtigt, om CFU-tallet er garanteret "ved produktion" eller "indtil udløbsdato". Kun det sidste fortæller dig, hvad du faktisk får.

Uafhængige kontroller af produkter på markedet viser et blandet billede. I en amerikansk undersøgelse levede kun 4 af 13 produkter op til etiketten [5], mens en lille italiensk undersøgelse fandt, at alle fem testede kapsler og pulvere gjorde [6]. I Slovenien manglede 3 ud af 26 apoteksprodukter levende bakterier nok [7]. Flere undersøgelser har også fundet arter på etiketten, der i virkeligheden var en anden art [6][7].

Mange stammer eller én?

Det lyder logisk, at 14 stammer dækker bredere end én. Men da forskeren Lynne McFarland gennemgik 65 forsøg med over 10.000 deltagere, var konklusionen, at enkeltstammer i de fleste tilfælde var lige så gode som blandinger. Valget bør derfor ikke træffes ud fra antallet af stammer, men ud fra dokumentationen [8].

En tidligere gennemgang af 228 forsøg viste desuden, at effekten både er stammespecifik og sygdomsspecifik: Én Lactobacillus-stamme kan virke i et forsøg, mens en anden fra samme slægt ikke gør [9].

Læs navnet helt ned til stammekoden

Et bakterienavn har tre dele:

Del Eksempel
Slægt Lacticaseibacillus
Art rhamnosus
Stamme GG

Forskningsresultater gælder for stammen, ikke for arten generelt. To produkter med "L. rhamnosus" kan derfor være helt forskellige.

Tjekliste: Sådan læser du bøtten

  1. Står stammekoden der? (fx "GG", "BB-12", "299v"). Hvis ikke, kan du ikke slå forskningen op.
  2. Er CFU garanteret til udløbsdato? Ikke kun ved produktion.
  3. Findes der forsøg med netop den stamme, i den dosis, for dit formål? Producenten bør kunne henvise til dem.
  4. Opbevar produktet som anvist, for fugt og varme koster levende bakterier.

Og husk: Har du vedvarende maveproblemer, er det din læge, der skal være første stop, ikke hylden med kosttilskud.

Kilder

  1. Guo Q m.fl. Probiotics for the prevention of pediatric antibiotic-associated diarrhea. Cochrane Database Syst Rev. 2019. PMID 31039287
  2. Ouwehand AC. A review of dose-responses of probiotics in human studies. Benef Microbes. 2017. PMID 28008787
  3. Whorwell PJ m.fl. Efficacy of an encapsulated probiotic Bifidobacterium infantis 35624 in women with irritable bowel syndrome. Am J Gastroenterol. 2006. PMID 16863564
  4. Dianawati D, Mishra V, Shah NP. Viability, Acid and Bile Tolerance of Spray Dried Probiotic Bacteria and Some Commercial Probiotic Supplement Products Kept at Room Temperature. J Food Sci. 2016. PMID 27145163
  5. Drago L m.fl. Microbiological evaluation of commercial probiotic products available in the USA in 2009. J Chemother. 2010. PMID 21303743
  6. Blandino G m.fl. Labeling quality and molecular characterization studies of products containing Lactobacillus spp. strains. Int J Immunopathol Pharmacol. 2016. PMID 26667227
  7. Mohar Lorbeg P m.fl. Evaluation of Dietary Supplements Containing Viable Bacteria by Cultivation/MALDI-TOF Mass Spectrometry and PCR Identification. Front Microbiol. 2021. PMID 34349743
  8. McFarland LV. Efficacy of single-strain probiotics versus multi-strain mixtures. Dig Dis Sci. 2021. PMID 32274669
  9. McFarland LV m.fl. Strain-specificity and disease-specificity of probiotic efficacy. Front Med. 2018. PMID 29868585

Artiklen er generel information og ikke medicinsk rådgivning.