ProbiotikaguidenTarmflora & Opskrifter
Akvareltegning af en lille hjerne og en snoet tarm, der holder i hver sin ende af en løst slynget snor ligesom to dåsetelefoner. Små runde bakterier sidder langs snoren og lytter nysgerrigt med.

Funktionelle lidelser og maven: Hvad viser forskningen?

Af Udgivet 9 min. læsetid

Mavesmerter, oppustethed, træthed eller smerter i musklerne, uden at blodprøver eller skanninger kan vise hvorfor. Sådan har mange med en funktionel lidelse det.

Det betyder ikke, at symptomerne er indbildte. På sundhed.dk står der, at funktionel lidelse "betragtes som en sygdom på lige fod med andre sygdomme", og at den kan forstås som en tilstand, "hvor hjernen og kroppen er overbelastet og ikke fungerer normalt sammen" [1].

Maven er ofte med, og derfor bliver tarmbakterierne tit nævnt som en mulig forklaring. Her er, hvad forskningen faktisk viser.

Hvad dækker begrebet?

I Danmark bruges "funktionel lidelse" om en sygdom med fysiske symptomer, der gør det svært at fungere i hverdagen, og som ikke kan forklares med en anden kendt sygdom [1]. Lægehåndbogen på sundhed.dk beskriver fire grupper af symptomer [2]:

  • Mave og tarm: mavesmerter, hyppig løs afføring, oppustethed, kvalme, sure opstød og halsbrand
  • Hjerte og lunger: hjertebanken, trykken i brystet og forpustethed uden anstrengelse
  • Muskler og led: smerter, der flytter sig, og føleforstyrrelser
  • Almene symptomer: træthed, hovedpine, svimmelhed og besvær med at koncentrere sig

For at få diagnosen skal man have mindst tre symptomer fra mindst én af grupperne. De skal have stået på i mindst tre måneder, og andre sygdomme skal være udelukket [2]. Har man symptomer fra ét eller to organsystemer, taler man om en lidelse fra ét organ. Har man symptomer fra flere, kaldes det multiorgan-typen [3].

Når det kun er maven

Mavelægerne har deres egne navne for de funktionelle lidelser i maven. Siden 2016 har de internationale Rom-kriterier kaldt dem lidelser i samspillet mellem tarm og hjerne [4]. Hertil hører blandt andet:

  • IBS (irritabel tyktarm)
  • funktionel dyspepsi, som sundhed.dk kalder mavekatar
  • funktionel oppustethed
  • funktionel diarré og kronisk forstoppelse

Kriterierne blev opdateret i maj 2026 med Rom V, som blandt andet gjorde kravene til en IBS-diagnose mindre strenge [5]. I den danske diagnosekodning findes "funktionel lidelse, gastrointestinal" som en undertype af funktionel lidelse [6]. Det er altså to måder at beskrive det samme område på.

Hvor mange har det?

I en dansk befolkningsundersøgelse interviewede læger 1.590 tilfældigt udvalgte voksne. Omkring hver tiende opfyldte kriterierne for en funktionel lidelse. Kun 2 procent havde den svære multiorgan-type, og omkring 4 procent havde typen med symptomer fra mave og tarm [3].

Lidelserne overlapper meget. Irritabel tarm, udbredte smerter og kronisk træthed optrådte sjældent alene: De fleste, der havde én af dem, havde også mindst én af de andre [3].

Det er heller ikke nødvendigvis livslangt. Da forskerne fulgte 5.738 danskere i fem år, var omkring halvdelen af dem, der havde en funktionel lidelse, ikke længere omfattet af kriterierne ved opfølgningen [7].

Ser man kun på maven, er tallene endnu højere. I en dansk spørgeskemaundersøgelse havde 10,5 procent symptomer på IBS og 7,7 procent på funktionel dyspepsi [8]. I en international undersøgelse med 73.076 voksne opfyldte 40 procent af dem, der svarede over internettet, kriterierne for mindst én funktionel mave-tarm-lidelse. Blandt dem, der blev interviewet ansigt til ansigt, var det 21 procent [9].

Hvad sker der i kroppen?

Årsagerne er ikke fuldt kortlagt, men forskerne har fundet nogle mekanismer.

En mere følsom tarm. I fem grupper med i alt 1.144 patienter med IBS eller funktionel dyspepsi målte forskerne med en lille ballon, hvor meget strækning maven eller tarmen tålte, før det gjorde ondt eller var ubehageligt. Jo mere følsom den var, jo værre var symptomerne. Sammenhængen holdt, også når der blev taget højde for angst og depression [10].

En maveinfektion kan være startskuddet. En metaanalyse af 45 studier fandt, at omkring 10 procent havde IBS et år efter en maveinfektion. Risikoen var godt fire gange højere end hos personer, der ikke havde haft en infektion [11].

Begge fund er fra observationsstudier. De viser sammenhænge, ikke hele forklaringen.

Spiller tarmbakterierne en rolle?

Det er muligt, men ikke vist.

Ved IBS er tarmbakterierne i gennemsnit lidt anderledes end hos raske. En gennemgang af 24 studier fandt for eksempel færre Bifidobacterium og Faecalibacterium. Men over 40 procent af studierne oplyste ikke, om patienter og raske var sammenlignelige, og forfatterne skriver selv, at det er uvist, om bakterierne er en følge af IBS eller en årsag [12].

Den bedste test af, om bakterierne er årsagen, er at give patienterne en ny tarmflora med en afføringstransplantation:

  • I et dansk forsøg fik 52 patienter med IBS kapsler med afføring fra raske donorer eller kapsler uden virkning. Transplantationen ændrede tarmfloraen, men efter tre måneder havde gruppen på placebo det bedst [13].
  • En metaanalyse fra 2026 af 13 forsøg med 693 patienter fandt ingen sikker effekt, og sikkerheden i dokumentationen var meget lav [14].
  • Den danske IBS-retningslinje fra 2026 konkluderer, at afføringstransplantation "har ingen effekt på IBS symptomer" [15].

Ved fibromyalgi har et studie fundet forskelle i tarmbakterierne hos 77 kvinder med fibromyalgi sammenlignet med 79 personer uden [16]. Da forskere overførte afføring fra patienter til bakteriefrie mus, fik musene smerter [17]. Det er interessant, men det er dyreforsøg, og det er ikke vist hos mennesker.

For funktionel lidelse som helhed har vi ikke fundet et eneste studie af tarmbakterier eller probiotika.

Hjælper probiotika?

Der findes ingen forsøg, der viser, at probiotika behandler funktionelle lidelser. Forsøgene handler om de enkelte diagnoser, og resultaterne er svage:

  • IBS: Den danske retningslinje fra 2026 skriver, at enkelte stammer "kan have en effekt på specifikke IBS symptomer", men at evidensen er "lav til meget lav". Den anbefaler ingen bestemte produkter, fordi dem, der sælges i Danmark, kan være forskellige fra dem, der er testet [15]. Læs mere i artiklen om probiotika og IBS.
  • Mavekatar: Den britiske retningslinje anbefaler ikke probiotika og skriver, at evidensen er endnu mindre klar end ved IBS [18]. I forsøg med mavekatar får omkring 44 procent det bedre på placebo, så en god oplevelse med et produkt siger ikke meget [19].
  • Fibromyalgi: I det største forsøg, vi har fundet, fik 110 patienter enten et probiotikum med flere stammer eller placebo i tolv uger. Der var ingen forskel på mavesymptomerne eller på noget af det, der ellers blev målt [20]. En gennemgang af forsøg ved fibromyalgi og kronisk træthed kaldte dokumentationen begrænset [21].
  • Børn med mavesmerter: De europæiske og nordamerikanske børnemavelæger anbefaler hypnoterapi og kognitiv terapi. Probiotika kan foreslås, men den eneste navngivne stamme er Lactobacillus rhamnosus GG, og kun ved IBS [22].

Hvad har bedre dokumentation?

Ved funktionel lidelse som helhed er de bedst undersøgte behandlinger terapi og medicin i lav dosis:

  • I et dansk forsøg med 138 patienter med den svære multiorgan-type havde 53 procent det bedre efter ti uger med lavdosis-imipramin, mod 25 procent på placebo. Bivirkninger var dog hyppigere med imipramin [23].
  • sundhed.dk nævner gradueret aktivitetstræning og kognitiv adfærdsterapi som behandling [1].
  • Ikke alt virker: Et dansk forsøg med mindfulness fandt ingen forskel på hovedmålet sammenlignet med en udvidet almindelig behandling [24].

Ved maven peger retningslinjerne på andre ting end probiotika:

  • Psyllium (loppefrøskaller): I en metaanalyse fra 2026 af 30 forsøg fik flere med IBS det bedre med fibertilskud end med placebo, og psyllium skilte sig ud [25].
  • Kostråd og lav-FODMAP-kost: Den danske retningslinje anbefaler almindelige kostråd først og lav-FODMAP-kost med hjælp fra en diætist som næste skridt [15].
  • Kognitiv adfærdsterapi og hypnoterapi er begge vurderet til at have effekt på IBS [15]. Den danske retningslinje noterer dog, at psykologisk behandling af IBS lige nu ikke tilbydes i det gastroenterologiske speciale i Danmark [15].
  • Ved mavekatar er en test for mavesårsbakterien Helicobacter pylori og behandling, hvis den findes, en af de bedst dokumenterede behandlinger [18][26].

I flere regioner findes klinikker for funktionelle lidelser, som din læge kan henvise til, for eksempel på Aarhus Universitetshospital [29].

En omstridt grænse

Om kronisk træthedssyndrom (ME/CFS) hører under funktionelle lidelser, er omstridt i Danmark. Sundhedsstyrelsen beskrev i december 2025 et "højt konfliktniveau mellem parterne" og skrev, at styrelsen vil mane "fejlopfattelsen af, at en funktionel lidelse er en ren psyko-somatisk tilstand" til jorden [27]. Vi tager ikke stilling i den debat her.

Hvornår skal du til lægen?

Diagnosen funktionel lidelse kan først stilles, når andre sygdomme er udelukket [2]. Gå til lægen, hvis du har maveproblemer og et eller flere af disse alarmsymptomer [15]:

  • Vægttab, du ikke kan forklare
  • Smerter eller afføring, der vækker dig om natten
  • Blod i afføringen
  • Feber
  • Blodmangel

Har du ondt i toppen af maven, så gå også til lægen ved gentagne opkastninger eller blod i opkastet [28]. Det samme gælder, hvis du har tarmkræft eller inflammatorisk tarmsygdom i den nærmeste familie [15].

Bundlinjen

  • En funktionel lidelse er en anerkendt sygdom med reelle symptomer, ikke noget, man bilder sig ind.
  • Omkring hver tiende voksne dansker opfylder kriterierne, men kun 2 procent har den svære form, og omkring halvdelen er ude af kriterierne fem år senere.
  • Tarmen hos mennesker med funktionelle mavelidelser er mere følsom, og en maveinfektion kan sætte det i gang.
  • Tarmbakterierne er lidt anderledes ved IBS og fibromyalgi, men ingen har vist, at de er årsagen.
  • Ingen forsøg viser, at probiotika behandler funktionelle lidelser. Ved IBS er evidensen lav til meget lav.
  • Psyllium, kostråd, kognitiv terapi og hypnoterapi har bedre dokumentation.

Kilder

  1. Sundhed.dk. Funktionel lidelse. Patienthåndbogen. Opdateret 2025. sundhed.dk
  2. Rosendal M. Funktionel lidelse. Lægehåndbogen, sundhed.dk. Opdateret 2025. sundhed.dk
  3. Petersen MW m.fl. Irritable bowel, chronic widespread pain, chronic fatigue and related syndromes are prevalent and highly overlapping in the general population: DanFunD. Sci Rep. 2020. PMID 32094442
  4. Drossman DA. Functional Gastrointestinal Disorders: History, Pathophysiology, Clinical Features and Rome IV. Gastroenterology. 2016. PMID 27144617
  5. Krause A m.fl. Rome V Criteria for Adults: What's New and Why? United European Gastroenterol J. 2026. PMID 42857891
  6. Dansk Pædiatrisk Selskab. Recidiverende mavesmerter hos børn. Klinisk retningslinje. 2022. paediatri.dk
  7. Schovsbo SU m.fl. Fluctuation of functional somatic disorders in a population-based cohort. The DanFunD study. PLoS One. 2024. PMID 39413108
  8. Rasmussen S m.fl. Overlap of symptoms of gastroesophageal reflux disease, dyspepsia and irritable bowel syndrome in the general population. Scand J Gastroenterol. 2015. PMID 25525975
  9. Sperber AD m.fl. Worldwide Prevalence and Burden of Functional Gastrointestinal Disorders, Results of Rome Foundation Global Study. Gastroenterology. 2021. PMID 32294476
  10. Simrén M m.fl. Visceral hypersensitivity is associated with GI symptom severity in functional GI disorders: consistent findings from five different patient cohorts. Gut. 2018. PMID 28104632
  11. Klem F m.fl. Prevalence, Risk Factors, and Outcomes of Irritable Bowel Syndrome After Infectious Enteritis: A Systematic Review and Meta-analysis. Gastroenterology. 2017. PMID 28069350
  12. Pittayanon R m.fl. Gut Microbiota in Patients With Irritable Bowel Syndrome: A Systematic Review. Gastroenterology. 2019. PMID 30940523
  13. Halkjær SI m.fl. Faecal microbiota transplantation alters gut microbiota in patients with irritable bowel syndrome: results from a randomised, double-blind placebo-controlled study. Gut. 2018. PMID 29980607
  14. Aumpan N m.fl. Fecal Microbiota Transplantation for Symptom Improvement in Patients With Irritable Bowel Syndrome: Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Gastroenterology. 2026. PMID 42162772
  15. Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi. Colon irritabile: Diagnostik og behandling. National guideline. 2026. dsgh.dk
  16. Minerbi A m.fl. Altered microbiome composition in individuals with fibromyalgia. Pain. 2019. PMID 31219947
  17. Cai W m.fl. The gut microbiota promotes pain in fibromyalgia. Neuron. 2025. PMID 40280127
  18. Black CJ m.fl. British Society of Gastroenterology guidelines on the management of functional dyspepsia. Gut. 2022. PMID 35798375
  19. Huang X m.fl. Meta-Analysis: Placebo Response and Its Determinants in Functional Dyspepsia. Am J Gastroenterol. 2021. PMID 34404084
  20. Calandre EP m.fl. The Probiotic VSL#3 Does Not Seem to Be Efficacious for the Treatment of Gastrointestinal Symptomatology of Patients with Fibromyalgia: A Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Clinical Trial. Pharmaceuticals (Basel). 2021. PMID 34681287
  21. Roman P m.fl. Are probiotic treatments useful on fibromyalgia syndrome or chronic fatigue syndrome patients? A systematic review. Benef Microbes. 2018. PMID 29695180
  22. Groen J m.fl. ESPGHAN/NASPGHAN guidelines for treatment of irritable bowel syndrome and functional abdominal pain-not otherwise specified in children aged 4-18 years. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2025. PMID 40444524
  23. Agger JL m.fl. Imipramine versus placebo for multiple functional somatic syndromes (STreSS-3): a double-blind, randomised study. Lancet Psychiatry. 2017. PMID 28408193
  24. Fjorback LO m.fl. Mindfulness therapy for somatization disorder and functional somatic syndromes: randomized trial with one-year follow-up. J Psychosom Res. 2013. PMID 23272986
  25. Staudacher HM m.fl. Fiber Supplementation in Irritable Bowel Syndrome: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Gastroenterology. 2026. PMID 42600900
  26. Ford AC m.fl. Efficacy of Helicobacter pylori eradication therapy for functional dyspepsia: updated systematic review and meta-analysis. Gut. 2022. PMID 35022266
  27. Sundhedsstyrelsen. Opfølgning på vidensafdækningerne om ME/CFS. Oplæg ved temamøde for sundhedsordførerne, 11. december 2025. Offentliggjort af ME Foreningen efter aktindsigt. me-foreningen.dk
  28. Sundhed.dk. Mavekatar (funktionel dyspepsi). Patienthåndbogen. Opdateret 2023. sundhed.dk
  29. Aarhus Universitetshospital. Funktionelle Lidelser. Afdelingens side for patienter. auh.dk

Artiklen er generel information og ikke medicinsk rådgivning.